DIY solceller

Se mere om hvordan selve solcellepanelet bygges og bliv inspireret af DIY teknikken til indkapsling af solceller
Viser opslag med etiketten tag beslag solceller. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tag beslag solceller. Vis alle opslag

torsdag den 8. december 2011

montering af solcellepaneler på taget

Nogle solpanel selvbyggere bruger trykgimpreneret træ eller stål til montering af solpanelerne på taget. Jeg har valgt at købe de anbefalde aluminiums skinner og tagskruer i rustfritstål. Et solcelleanlæg er en stor investering, og skal køre i mange år. Der er normalt ingen vedligehold og når først det er sat op kører det bare derud af. I 25,30, 35 år. 



Alt tilbehør til mit solcelleanlæg er købt sammen med solcelle panelerne hos jysksolenergi.dk



Her ses 4 af solcellepanelerne under afprøvning af inverteren før opsætning på tag.


Aluminiums lægter til solpanelerne


Beslag til montering af solcellepanelerne til alu skinnen

Tagbolter og aluminiums beslag til montering af alu skinnerne

Sådan bruges tagskruerne på skinnerne, bemærk at de monteres fast til alunimiums lægterne/skinnerne i de firkantede udfræsning til højre. Til venstre er monteret et solcelepanel ende beslag.. 

Her ses 'special bolten' der fastfør tagskruerne


Special bolten til fastgøresle af tagskruerne til alu skinnerne


Aluminiums monterings beslag til solcellepanelerne på alu skinnerne



Bolten med den 'specielle' møtrik til aluminiums skinnerne / aluminiums taglægterne


Her ses et solcellepanel ende beslag monteret på alu skinnen


Her ses alu beslag til montering mellem solcelepanelerne

Her ses opsætning af tagmonteret stilads så man kan stå sikkert mens man monterer alu skinner og solcellepaneler. 

Desuden udgør det tagmonterede stillads et sikkert hæfte for faldsikringen til tømren der skal montere alu lægterne. Stigen blev også fastgjort mere permanent til taget end billedet viser, den blev simpelt skruet fast til taget mens arbejdet foregik. 


Vær sikker på at mål på alu lægter passer til antal, ders skal stikke en ca. 5-8 cm ud ved ende beslag. Her er målt ud til 3 solcellepaneler af ca 80 cm pr. stk, husk at alu beslag melem solpaneler også er ca 2 cm bredde.


Her ses en monteret rustfri tagskrue, og en alu lægt.


Tagskruerne skrues ned i taglægterne som ses her på billede, taget under udskiftning af rådne sternbrædder.


de 3 øverste solpaneler er nu monteret, og tag-stillas øverste regel skal nu fjernes for at nederste alu skinne/lægt kan monteres. I mit tilfælde var det lettest at række solcellepanelerne op fra terrasse og op på tag


 Alle 6 solcellepaneler er nu monteret og ledningerne hænger og slasker. Ledningerne er ført ind bag tagpladerne og ind bag sternbrædderne. De løber derefter ned bag nedløbsrør og gennemvæg til inverteren.

Solcellepanelerne holdes fast af 4 beslag. Der er ca. 1 meter i mellem dem, det kommer an på afstanden mellem tagets lægter og hvor langt man kan 'strække' de rustfri tagskruer i deres aluminiums beslag.


Dobbelt 4 m2 Silikone ledning med Tyco stik. TYCO stik kan ikke sættes forkert på solpanelerne og inverteren. Elinstallatør havde krimpet TYCO stik på ledningerne, og tilslutning er en 'no brainer' det kan ikke laves forkert da der er forskel på plus og minus stik.

Crimpe tand til tyco stik kan købes på ebay.de mm.


TYCO stikket på solcellepanelet. De 6 solcellepanelerne sættes serie, den røde er plus, kan ikke monteres forkert ;)





fredag den 4. november 2011

Tagfladen til solcellerne

Start med at beregne hvor mange solpaneler der skal bruges for at dække husets el forbrug. For mit vedkommende er det pt. 3500 kw årligt, dog langsomt faldende til forventet 3000 kW årligt. Der kan spares meget på ens elforbrug ved af skifte hvidevarer og andet. Ved udskiftning af vaskemaskinen sparede jeg ca. et solpanel, dvc 180 kWh om året. (opdatering 21/1-2012: det er lykkedes mig at kappe af mit forbrug siden dete indlæg blev skrevet. Der er sat en styring til elpatron på el vandvarmer så den ikke kører konstant, men kun i 3 tids perioder i døgnet. Der er sat en alpha+ cirkulations punpe på fyr, alene det sparer mere end 1kw i døgnet, samt jeg åbner min garageport når jeg makker ude en hel dag istedet for lysstofrør bruger 0,5-1 kw på en dag. Desuden er der skiftet en computer ud i huset som nu kan klare sig med 30 watt istedet for 120 watt. Samlet set giver det nu et forbrug på kun 7,8 kwh pr. dgn. =2847 kwh pr. år, mod tidligere 3500kwh)

I beregningen af solanlæggets størrelse, skal man desuden medregne at for hver 1000 watt solceller indkøbt, kun fåes ca. 93 % af disse watt i ydelse ud på nettet. Dvs et anlæg på 6000 watt yder ca. 5600 watt.

Dertil kommer at  man kan ønske sig at installere en varmepumpe senere, idet den gange ydelsen med ca 3-4. Personligt indkalkulerer jeg et elkøretøj til lokal transport, det bliver en Kewet 2 med LiFePo4 batterier.

Solcelle anlægget opbygges i 4 etaper, for imøde komme forbruget fra den kommende elbil.

Jeg har lavet en målfast tegning af tag, og klippet nogle solpaneler ud i brunt papir, og placeret totalt 6080 watt / 32 stk 190 watts sol paneler som er maks man må under netto måler ordningen.

OBS: under netto måler ordningen må man maks sende 6000 kwh overskydende strøm på nettet. Ser ud til man godt må lave mere, som man så forbruger, og at det er sådan at man maks må sende 6000 watt ud på nettet. Men, Der er dog lige nogle fortolkningsmæssige ting i reglerne jeg ikke lige forstår enu: http://www.folkecenter.net/mediafiles/folkecenter/pdf/080929_Skat_Notat_Skatte-_og_afgiftsregler_for_VE_(3).pdf

Fase I: de første 6 solpaneler med inverter  installation af installatør, elro godkendelse, energinet tilmelding osv.

Der skal ialt bruges ca 18-19 solpaneler på 190 watt til at dække husets elforbrug.

Vertikalt solcelle layout:



De 6 glade paneler er dem der sidder der aktuelt, forhåbentligt får de snart selskab af flere.

Horisontalt solcelle layout:

Opdatering 21/1-2012:

Har snakket med jysksolenergi'es invertermand, han fortæller at han flere gange har været med til at opsætte  gridfit 2200 med 2x7 solpaneler på 190 watt istedet for 2x6 som jeg har kalkuleret med. Fordelen med det ekstra panel er af solanlægget ofeere vil komme op og yde en 80-90 watt om vinteren og i gråvejr. Der mangler nemlig tit lige de sidste 20 volt for at inverter tænder. Totalt giver det 2660 watt, hvilket er absolut maks der kan tilsluttes gridfit 2200 inverteren. den er opgivet til maks PV power på 2640 watt. Det er lidt risikabelt syntes jeg, for 190 watts panelerne skulle jo yde 180 watt + 3 %  , altså 195,7 watt peak. Det er for 14 paneler: 2739,8 watt peak. Det vil være sjældent de yder dette, men jeg vil vente med at installere de to ekstra solpaneler til jeg har set hvad dem der er der nu yder maks/peak.